iiamo vil revolutionere baby care industrien. Vi udvikler babyprodukter uden bisphenol-a, parabener, phthalater, parfume og andre skadelige stoffer. Vi designer produkter til børn i samarbejde med verdens førende industriel designer. Vi udvikler nyskabende og innovative produkter til babyer baseret på patenterede teknologier. Du kan følge med i revolutionen her på dagens kommentar.
| 03 Mar 2010 | 9:01 | Skrevet af Rasmus at iiamo | (0) |
| 05 Feb 2010 | 10:40 | Skrevet af Rasmus at iiamo | (0) |
| 08 Jan 2010 | 13:56 | Skrevet af Rasmus at iiamo | (0) |
| 06 Jan 2010 | 12:13 | Skrevet af Rasmus at iiamo | (0) |
Posted via email from iiamo’s posterous
| 04 Jan 2010 | 13:16 | Skrevet af Rasmus at iiamo | (0) |
Posted via email from iiamo’s posterous
| 03 Jan 2010 | 21:50 | Skrevet af Annamette | (0) |
Når mine drenge sover begge to, så kan jeg sagtens falde ned i en gryde af sentimentalitet. Kigge på dem. Snuse til dem. Kramme dem i smug. Mærke deres små kroppe. Og lytte til deres små vejr, som de trækker.
Men jeg bliver også sårbar. Jeg kan for alvor mærke mit ansvar som mor. Mit ansvar for at disse to mennesker vokser op og er trygge og rustet til den verden de møder. Tankerne bliver næsten for store, men så er det godt, at der fandtes et band, som skrev storladne pop-ballader.
Man kan mene om dem hvad man vil, men A-HA var engang på min liste over popbands, som jeg ville gifte mig med. Og selvom deres 90′er lyd kan være på grænsen til det kvalmende, så kan jeg stadig få gåsehud over dem. Gåsehud på 90′er måden, men alligevel. Engang fik jeg gåsehud over Hunting High and Low, fordi jeg var sikker på at Morten Harkett en dag ville synge for mig, fordi vi naturligvis ville blive kærester. Det skete så ikke.
I dag kan jeg få gåsehud, fordi jeg plumper lige ned i lyden af den mol, som minder mig om hvor sårbar man er som mor.
Det kan sagtens blive tacky at sidde og kigge på A-HA’s video med skrigende måger og ørne, der flyver om kap med delfiner i et storladent landskab. Nej der ER tacky, og aaaaalt for alvorligt, men bortset fra det, så er det fandme stadig et dejligt nummer.
Brug det som du vil.A-ha, Hunting High and low
| 03 Jan 2010 | 21:45 | Skrevet af Annamette | (1) |
Så blev det 2010. Og jeg kom godt ind i det. Med sjov og spas. Og børnegråd, og gylp på pailetterne. Med rumketter, magi og susuki (raketter, når en raket eksploderer i farver og sushi, citat Kasper og Anton).
I 2009 blev jeg både blev fyret og lå og brækkede mig i 5 mdr. Jeg blev også så tyk som jeg aldrig i mit liv har været og fik endnu flere rynker. Jeg mærkede trætheden som aldrig før, og nogen tog min tid. Nemlig Kasper og i slutspurten Jeppe. 2009 blev nemlig året, hvor jeg kom med i mor-til-to-klubben. Den klub, hvor tid alene er noget man drømmer om at købe på flaske. Hvor man bander over, hvorfor fanden man ikke gik noget mere i biffen, da man kun havde et barn. Eller tog på weekendtur og shoppede sko for børnepengene.
Ikke desto mindre har jeg tænkt mig at 2010 skal være fuld af action. Det har jeg selv skrevet på et stykke papir på et nytårskursus jeg var til hos min veninde Pernille. Og er der en, der tror på, at tingene i dén grad kan lade sig gøre, så er det Pernille.
På det stykke papir, som ligger i en mappe, står der ‘action’ mange steder, og der er også godt plastret til med ønsker om diverse rejsemål. Og tynde lår. Og rigdom. Så når jeg står ved udgangen af 2010, så har jeg både været på Grønland, i Afrika, jeg er blevet rig som en sheik, og kan SÅ meget få min røv ned i mine before-kids-jeans. Hold nu nærmest kæft det bliver et fedt år.
Nå men den million tjener jo ikke sig selv, og hvis jeg skal gøre mig forhåbninger om at få en røv som en utrolig lille og fin ladeport i dette årti, så var det kun een ting at gøre i går: ACTION!
Således kunne man så se mig hvæse afsted på min racercykel, destination Dragør og tilbage igen. Med tights og cykeljakke. I strid modvind og minus 5 grader i kinderne. For helvede, hvor det føltes som verdens længste lort at skulle spise for at tabe de vundne kilo. Men jeg gjorde det. Jeg cyklede med en frossen tå til Dragør og tilbage igen. 20 km lige ned i løgneren. Helt ærligt, jeg burde have fået en million for det.
Så med fare for at lyde som om jeg har trukket ja-hatten lidt for langt ned over ørene, så gør jeg det igen. Snart. For der er dømt ACTION! (!!!!!!!!!! !!
| 15 Dec 2009 | 21:28 | Skrevet af Annamette | (0) |
Hvis det skulle være gået nogens næse forbi, så er der klimatopmøde. Nåja, jeg ville bare lige nævne det. Vi bor så midt i COP 15, og hver dag byder på et overflødighedshorn af forskellige mennesker i metroen. Fra hele verden.
Chilenske mænd, i spidse sko og lange kameluldsfrakker. Damer med turban, og kinesere plastret til i kameraer. Afrikanske mænd i pang-orange tørklæder, som er viklet helt op over næsen, fordi den danske vinter bider i kinderne. De har iøvrigt også partout for store huer på. De Afrikanske mænd. Nærmest ikke én eneste har en hue på, som passer. Det er virkelig skægt at se. Som om de har aftalt at fandme om de vil have huer på der passer under klimatopmødet. Nå. Der er også engelske mænd, der lugter af for meget cologne, og er pinligt renskuret at se på.
Helikoptere flyver rundt over hustagene, der er en lind strøm af politibetjente og metromanden, giver nu beskeder på engelsk i højtalerne.
Det er en fest, ville nogen mene. Og det tror jeg også jeg ville mene, for tre år siden, hvor jeg ikke var mor. Men nu. Nu er det hele omdannet til de rene trusler. Mod mig og mit afkom.
Altså hvor mange bomber er det ikke man kan gemme under sin turban? Og hvor meget alibi kan man ikke lige have ved at ligne en rig forretningsmand fra Mellemøsten? Her i morges stod der en japaner og filmede på Sundby st. og jeg var at gå hen og give ham en skideballe og bare lige gøre det klart for ham, at jeg sådan set havde tænkt mig at sladre til politiet om hans terrorplaner. For det kunne enhver da se, at han havde gang i. Dum er jeg jo ikke.
Og som i nok kan høre, så er det trættende at befinde sig i brændpunktet, og ærlig talt, så glæder jeg mig til, at Obama har været her, så vi kan lukke festen. Så kan jeg stille og roligt bevæge mig rundt med min barnevogn og mine hormoner i fred.
Stik mig noget skærekage og noget ligusterhæk, og lad de andre om at være flerkulturelle.
Annamette Fuhrmann, TV2, Amager.
Om bloggeren: Annamette er mor til Kasper på knap 3 og Jeppe på 4 mdr. Hun er forfatter til bogen, Min Mor.
Læs mere om Annamettes mor-tanker på www.fuhrmannfordig.blogspot.com
| 10 Dec 2009 | 2:57 | Skrevet af Rasmus at iiamo | (0) |
På trods af rigtig meget dokumentation for BPA’s mange farlige og skadelige virkninger for vores børn og på trods af flertal i Folketinget for et forbud, er det fortsat lovligt at sælge sutteflasker med BPA i Danmark.
Senest har professor Niels Erik Skakkebæk fra Rigshospitalets Klinik for Vækst og Reproduktion skrevet et brev til til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, hvor han på det kraftigste anbefaler Eva Kjer Hansen at lytte til flertallets stemme.
Læs mere her – du kan også deltage i vores underskriftindsamling mod BPA her. Der må gøres alt for, at dette kunstige og kræftfremkaldende hormon hurtigst muligt forbydes.
iiamo love
Rasmus
| 01 Dec 2009 | 22:07 | Skrevet af Annamette | (1) |
’Alle børn er jo forskellige’, sagde min sundhedsplejerske til mig, da jeg sad med 3-uger gamle Kasper. ’Og hvordan I bedst får ham til at sove, ja det ved I bedst selv’, fortsatte hun. Come on. Alle babyer må da være ens. Giv mig nu den søvnmaual. Jeg ved du har den.
Men det havde hun ikke. Og så startede projekt prøv-at-få-dit-barn-til-at-sove.
Da Kasper var mindre og sov i sin barnevogn, gjaldt alle kneb, og i en lang periode virkede det allerbedst, hvis vi viklede et helt bestemt gråt håndklæde halvt over kalechen, og kom en brosten (ja det gjorde vi) i en taske og hang den på styret, for så havde den en helt bestemt og knaldgo’ vinkel, så han ikke lå med hovedet for langt nedad. Det gav os mindst to timer på den konto. Lidt senere skulle han helst ligge på et bestemt rødt tæppe med en bestemt elefanthue og sin lillepude og lilledyne, som er fuldstændig gennemsovet og slatne med sådan ca. to fjer tilbage.
Lige nu er han nem at putte, og der skal ikke meget mere til end et knus og at hans to katte fra Ikea ligger side om side med ham. Easy-easy.
Men udenfor mit vindue er der en cykelsti, et fortorv og indimellem en bane med brosten. Og i den ene side en bred bane med græs. Når jeg sidder og skriver, så elsker jeg at se, hvordan forældrene helt klart har en bestemt måde at få deres barn i barnevognen til at sove på. Det er gakkede gangarter i yderste potens.
Ham den lille i den grå Emmaljunga, skal køres i søvn, mens det ene hjul kører på brostenene, og det andet skal køre på det glatte fortorv. Pigen i Boogaboo’en, falder hurtigst i søvn, hvis hun bliver kørt på græsset, vores genbo’s barn falder hurtigst i søvn, hvis han får en god og grundig rokketur på det glatte fortorv. Den blå Odder triller forbi 4-5 gange foran mit vindue i rask trav, så er han slumret ind. Og så er der også faren, der engang imellem går et par ture eller tre op ad vejen, mens han drikker en øl. Det er helt fantastisk at følge med i.
Men som nu mor til to, kan jeg konstatere, at jo, babyer ER forskellige. For Jeppe, han sover ikke om dagen. Det fis, det gider han sgu ikke. Lige meget hvor meget jeg triller, luller, aer, vugger, og vikler, så sover han max. 20 min. Og så er det, at jeg også har lyst til at drikke en øl.
Om bloggeren: Annamette er mor til Kasper på knap 3 og Jeppe på 3 mdr. Freelancejournalist og forfatter til bogen, Min Mor.
